Du har sikkert hørt, at hunde kan få orm. Du har måske endda set orm i din hunds afføring. Hvad skal du gøre, hvis din hund får orm? Og endnu vigtigere: Hvordan kan du beskytte din hund mod at få orm i første omgang?
Din dyrlæge er den bedste kilde til diagnosticering, behandling og forebyggelse af almindelige tarmparasitter. Husk, at rutinemæssige dyrlægebesøg er nøglen til at holde din hund sund. Kommuniker altid med din dyrlæge, og rapporter eventuelle tegn på sygdom så hurtigt som muligt.
Alle hunde kan få tarmparasitter, men nogle hunde er mere sårbare end andre. Livsstil og regelmæssig brug (eller manglende brug) af rutinemæssig forebyggende medicin spiller begge en stor rolle for en hunds risiko for at få en tarmparasit. Nogle tarmparasitter kan også udgøre en risiko for mennesker.
Virker naturlige loppe- og flåtpræparater til hunde?
- 01 af 04
Rundorme
Videnskabeligt fotobibliotek/ERIC GRAVE/Getty Images
Rundorme (Toxocara Canis, Toxascaris leonine) er de mest almindelige tarmparasitter hos hunde. De er især almindelige hos hvalpe.
Voksne spolorm lever i tarmkanalen hos deres værter og spiser værtens føde. Den voksne spoleorm er rund, hvid til lysebrun i farven og flere centimeter lang. Disse orme ligner meget spaghetti eller englehårspasta.
Voksne hunde får spolorm ved at indtage spolormlarver, som regel fra forurenet jord eller inficeret bytte (f.eks. en mus eller et andet lille pattedyr).
Hvalpe fødes med spolorm efter at have fået dem fra deres mors livmoder under drægtigheden. Derudover kan hvalpe, der ammes, indtage spolormlarver i deres mors mælk.
Når larverne er indtaget, finder de vej til hundens lever. Mens de udvikler sig til voksne orme, bevæger de sig til lungerne, bliver hostet op af hunden og derefter slugt. De voksne spolorm lever i hundens tarme. Deres æg udskilles i hundens afføring og udvikler sig til larver. Livscyklussen gentages, når en anden vært indtager larverne.
Tegn på infektion
Tegn på spolorm-infektion omfatter diarré, opkastninger, en tyk mave, hoste (hunde kan hoste eller kaste orme op), vægttab og en kedelig pels. Mange hunde viser ingen tegn på infektion i starten.
Diagnosticering
Din dyrlæge kan teste en afføringsprøve fra din hund for orm ved at foretage en laboratorietest, der kaldes fækal flotation. Rundormeæg er mikroskopisk synlige i afføringen, hvis der er voksne rundorme til stede i tyndtarmen.
Behandling
Du har sikkert hørt, at hunde kan få orm. Du har måske endda set orm i din hunds afføring. Hvad skal du gøre, hvis din hund får orm? Og endnu vigtigere: Hvordan kan du beskytte din hund mod at få orm i første omgang?
Din dyrlæge er den bedste kilde til diagnosticering, behandling og forebyggelse af almindelige tarmparasitter. Husk, at rutinemæssige dyrlægebesøg er nøglen til at holde din hund sund. Kommuniker altid med din dyrlæge, og rapporter eventuelle tegn på sygdom så hurtigt som muligt.
Alle hunde kan få tarmparasitter, men nogle hunde er mere sårbare end andre. Livsstil og regelmæssig brug (eller manglende brug) af rutinemæssig forebyggende medicin spiller begge en stor rolle for en hunds risiko for at få en tarmparasit. Nogle tarmparasitter kan også udgøre en risiko for mennesker.
- Virker naturlige loppe- og flåtpræparater til hunde?
01 af 04
Rundorme
Videnskabeligt fotobibliotek/ERIC GRAVE/Getty Images
Rundorme (Toxocara Canis, Toxascaris leonine) er de mest almindelige tarmparasitter hos hunde. De er især almindelige hos hvalpe.
Voksne spolorm lever i tarmkanalen hos deres værter og spiser værtens føde. Den voksne spoleorm er rund, hvid til lysebrun i farven og flere centimeter lang. Disse orme ligner meget spaghetti eller englehårspasta.
Voksne hunde får spolorm ved at indtage spolormlarver, som regel fra forurenet jord eller inficeret bytte (f.eks. en mus eller et andet lille pattedyr).
Hvalpe fødes med spolorm efter at have fået dem fra deres mors livmoder under drægtigheden. Derudover kan hvalpe, der ammes, indtage spolormlarver i deres mors mælk.
Når larverne er indtaget, finder de vej til hundens lever. Mens de udvikler sig til voksne orme, bevæger de sig til lungerne, bliver hostet op af hunden og derefter slugt. De voksne spolorm lever i hundens tarme. Deres æg udskilles i hundens afføring og udvikler sig til larver. Livscyklussen gentages, når en anden vært indtager larverne.
Tegn på infektion
Tegn på spolorm-infektion omfatter diarré, opkastninger, en tyk mave, hoste (hunde kan hoste eller kaste orme op), vægttab og en kedelig pels. Mange hunde viser ingen tegn på infektion i starten.
Diagnosticering
Din dyrlæge kan teste en afføringsprøve fra din hund for orm ved at foretage en laboratorietest, der kaldes fækal flotation. Rundormeæg er mikroskopisk synlige i afføringen, hvis der er voksne rundorme til stede i tyndtarmen.
Behandling
- Behandling af spolorm indebærer flere orale doser af ormekur. Ormekur dræber kun ormene i tarmkanalen, så gentagne doser er nødvendige for at dræbe nyudviklede voksne orme. Da hvalpe er så hyppigt ramt, får de rutinemæssigt ormekur (uanset om der kan ses æg i mikroskopet eller ej) i forbindelse med de første par hvalpevacciner. Vær opmærksom på, at ikke alle ormemidler i håndkøb er effektive. Din dyrlæge er den bedste kilde til denne medicin. Bemærk: Flere typer hjerteormsforebyggelse beskytter også mod spolorm.
Zoonose
Mennesker kan få spolorm gennem kontakt med forurenet jord, hvilket kan føre til en alvorlig tilstand kaldet Visceral Larva Migrans. Brug altid handsker, når du håndterer jord, især jord, der kan have været i kontakt med hundeafføring. Børn er i særlig høj risiko.
02 af 04
Krogorm
Joel Mills/CDC/Wikimedia Commons/Public Domain
Hageorm (Ancylostoma caninum, Ancylostoma braziliense) er en anden almindelig tarmparasit, der rammer hunde og hvalpe. Hageormen sætter sig fast på værtens tarmslimhinde med sine skarpe tænder og suger værtens blod for at få næring. Hageorm er betydeligt mindre end spolorm og ses normalt ikke i afføring eller opkast.
Voksne hunde får hageorm ved kontakt med forurenet jord, der indeholder hageormelarver. Larverne graver sig gennem huden eller trædepuderne, når hunden ligger på jorden. Hunden kan også indtage larverne efter kontakt med forurenet jord, ofte i forbindelse med pelspleje. Ligesom med spolorm kan ammende hvalpe indtage hageormslarver i deres mors mælk.
Mange hageormslarver udvikler sig til voksne orme i tyndtarmen, men nogle bevæger sig til lungerne, hostes op af hunden og sluges derefter (ligesom spolorm). De voksne hageorme lever og parrer sig i hundens tyndtarm. Deres æg kommer ud i miljøet via hundens afføring. Krogeormens æg klækkes til larver og lever i jorden. Livscyklussen gentages.
Tegn på infektion
Tegn på infektion med hageorm omfatter blege slimhinder og svaghed (på grund af anæmi). Nogle dyr har diarré og/eller vægttab. Mange hunde viser ingen tegn på infektion i starten. Vær opmærksom på, at hageorminfektion kan være meget farlig for unge hvalpe på grund af det store blodtab, der kan forekomme.
Diagnose
Du har sikkert hørt, at hunde kan få orm. Du har måske endda set orm i din hunds afføring. Hvad skal du gøre, hvis din hund får orm? Og endnu vigtigere: Hvordan kan du beskytte din hund mod at få orm i første omgang?
- Din dyrlæge er den bedste kilde til diagnosticering, behandling og forebyggelse af almindelige tarmparasitter. Husk, at rutinemæssige dyrlægebesøg er nøglen til at holde din hund sund. Kommuniker altid med din dyrlæge, og rapporter eventuelle tegn på sygdom så hurtigt som muligt.
Alle hunde kan få tarmparasitter, men nogle hunde er mere sårbare end andre. Livsstil og regelmæssig brug (eller manglende brug) af rutinemæssig forebyggende medicin spiller begge en stor rolle for en hunds risiko for at få en tarmparasit. Nogle tarmparasitter kan også udgøre en risiko for mennesker.
Virker naturlige loppe- og flåtpræparater til hunde?
01 af 04
Rundorme
Videnskabeligt fotobibliotek/ERIC GRAVE/Getty Images
Rundorme (Toxocara Canis, Toxascaris leonine) er de mest almindelige tarmparasitter hos hunde. De er især almindelige hos hvalpe.
Voksne spolorm lever i tarmkanalen hos deres værter og spiser værtens føde. Den voksne spoleorm er rund, hvid til lysebrun i farven og flere centimeter lang. Disse orme ligner meget spaghetti eller englehårspasta.
Voksne hunde får spolorm ved at indtage spolormlarver, som regel fra forurenet jord eller inficeret bytte (f.eks. en mus eller et andet lille pattedyr).
Hvalpe fødes med spolorm efter at have fået dem fra deres mors livmoder under drægtigheden. Derudover kan hvalpe, der ammes, indtage spolormlarver i deres mors mælk.
Når larverne er indtaget, finder de vej til hundens lever. Mens de udvikler sig til voksne orme, bevæger de sig til lungerne, bliver hostet op af hunden og derefter slugt. De voksne spolorm lever i hundens tarme. Deres æg udskilles i hundens afføring og udvikler sig til larver. Livscyklussen gentages, når en anden vært indtager larverne.
Tegn på infektion
Tegn på spolorm-infektion omfatter diarré, opkastninger, en tyk mave, hoste (hunde kan hoste eller kaste orme op), vægttab og en kedelig pels. Mange hunde viser ingen tegn på infektion i starten.
Diagnosticering
Din dyrlæge kan teste en afføringsprøve fra din hund for orm ved at foretage en laboratorietest, der kaldes fækal flotation. Rundormeæg er mikroskopisk synlige i afføringen, hvis der er voksne rundorme til stede i tyndtarmen.
Behandling
- Behandling af spolorm indebærer flere orale doser af ormekur. Ormekur dræber kun ormene i tarmkanalen, så gentagne doser er nødvendige for at dræbe nyudviklede voksne orme. Da hvalpe er så hyppigt ramt, får de rutinemæssigt ormekur (uanset om der kan ses æg i mikroskopet eller ej) i forbindelse med de første par hvalpevacciner. Vær opmærksom på, at ikke alle ormemidler i håndkøb er effektive. Din dyrlæge er den bedste kilde til denne medicin. Bemærk: Flere typer hjerteormsforebyggelse beskytter også mod spolorm.
Zoonose
- Mennesker kan få spolorm gennem kontakt med forurenet jord, hvilket kan føre til en alvorlig tilstand kaldet Visceral Larva Migrans. Brug altid handsker, når du håndterer jord, især jord, der kan have været i kontakt med hundeafføring. Børn er i særlig høj risiko.
02 af 04
- Krogorm
Joel Mills/CDC/Wikimedia Commons/Public Domain
- Hageorm (Ancylostoma caninum, Ancylostoma braziliense) er en anden almindelig tarmparasit, der rammer hunde og hvalpe. Hageormen sætter sig fast på værtens tarmslimhinde med sine skarpe tænder og suger værtens blod for at få næring. Hageorm er betydeligt mindre end spolorm og ses normalt ikke i afføring eller opkast.
Voksne hunde får hageorm ved kontakt med forurenet jord, der indeholder hageormelarver. Larverne graver sig gennem huden eller trædepuderne, når hunden ligger på jorden. Hunden kan også indtage larverne efter kontakt med forurenet jord, ofte i forbindelse med pelspleje. Ligesom med spolorm kan ammende hvalpe indtage hageormslarver i deres mors mælk.
Mange hageormslarver udvikler sig til voksne orme i tyndtarmen, men nogle bevæger sig til lungerne, hostes op af hunden og sluges derefter (ligesom spolorm). De voksne hageorme lever og parrer sig i hundens tyndtarm. Deres æg kommer ud i miljøet via hundens afføring. Krogeormens æg klækkes til larver og lever i jorden. Livscyklussen gentages.
