Skægagamer er ligesom andre krybdyr udsat for en række forskellige sygdomme. Nogle af disse sygdomme er mere alvorlige end andre, og atadenovirus er desværre en af de mere alvorlige. Denne virus påvirker deres immunsystem, hvilket fører til alvorlige helbredsproblemer som sløvhed, vægttab og neurologiske symptomer. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende, men desværre findes der ingen endelig kur.
Hvad er atadenovirus?
Atadenovirus, tidligere kendt som adenovirus og også almindeligvis omtalt som ADV (ikke at forveksle med ADV hos fritter eller stinkdyr), er en meget smitsom virus, der er udbredt hos skægagamer (Pogona vitticeps). Mange kalder denne sygdom for “wasting disease” eller “stargazing disease” på grund af de symptomer, som skægagamer med ADV udviser.
Som alle andre vira er denne virus mikroskopisk, så man kan ikke se den med det blotte øje. Der findes også en række forskellige stammer af denne virus, som påvirker forskellige slags dyr.
Atadenovirus kan inficere mange slags firben. Agamidøgler (skægagamer, vandagamer og Rankins varaner), kamæleoner, gekkotaøgler (fedthalekekkoer, leopardgekkoer og tokaygekkoer), helodermatidøgler (gila-monstre og mexicanske perleøgler), varaner (savannevaraner og smaragdvaraner) og skinker, som f.eks. den blåtungede skink, kan alle blive inficeret af denne virus. ADV er også kendt for at inficere slanger og cheloner (skildpadder), og der er endda en rapport om, at den har inficeret en nilkrokodille.
Atadenovirus-symptomer hos skægagamer
Der er en grund til, at denne sygdom kaldes “afmagringssygdommen” eller “stjernekigger-sygdommen”. En ung skægagame med ADV vil typisk ikke overleve mere end tre måneder og vil bruge sit korte liv på at kæmpe for at vokse. Den vil være sløv, tabe sig og ikke have lyst til at spise. Symptomerne kan beskrives som “uspecifikke”, eller din eksotiske dyrlæge kan simpelthen sige, at din beardie “sygner hen” eller er “dårlig til at klare sig”. Det skyldes som regel, at en skægagame med ADV har et svækket immunsystem. Den kan blive negativt påvirket af tarmparasitter som coccidia, hvilket gør, at den aldrig kan tage på i vægt.
Skægagamer er ligesom andre krybdyr udsat for en række forskellige sygdomme. Nogle af disse sygdomme er mere alvorlige end andre, og atadenovirus er desværre en af de mere alvorlige. Denne virus påvirker deres immunsystem, hvilket fører til alvorlige helbredsproblemer som sløvhed, vægttab og neurologiske symptomer. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende, men desværre findes der ingen endelig kur.
Hvad er atadenovirus?
Atadenovirus, tidligere kendt som adenovirus og også almindeligvis omtalt som ADV (ikke at forveksle med ADV hos fritter eller stinkdyr), er en meget smitsom virus, der er udbredt hos skægagamer (Pogona vitticeps). Mange kalder denne sygdom for “wasting disease” eller “stargazing disease” på grund af de symptomer, som skægagamer med ADV udviser.
Som alle andre vira er denne virus mikroskopisk, så man kan ikke se den med det blotte øje. Der findes også en række forskellige stammer af denne virus, som påvirker forskellige slags dyr.
Atadenovirus kan inficere mange slags firben. Agamidøgler (skægagamer, vandagamer og Rankins varaner), kamæleoner, gekkotaøgler (fedthalekekkoer, leopardgekkoer og tokaygekkoer), helodermatidøgler (gila-monstre og mexicanske perleøgler), varaner (savannevaraner og smaragdvaraner) og skinker, som f.eks. den blåtungede skink, kan alle blive inficeret af denne virus. ADV er også kendt for at inficere slanger og cheloner (skildpadder), og der er endda en rapport om, at den har inficeret en nilkrokodille.
Atadenovirus-symptomer hos skægagamer
Der er en grund til, at denne sygdom kaldes “afmagringssygdommen” eller “stjernekigger-sygdommen”. En ung skægagame med ADV vil typisk ikke overleve mere end tre måneder og vil bruge sit korte liv på at kæmpe for at vokse. Den vil være sløv, tabe sig og ikke have lyst til at spise. Symptomerne kan beskrives som “uspecifikke”, eller din eksotiske dyrlæge kan simpelthen sige, at din beardie “sygner hen” eller er “dårlig til at klare sig”. Det skyldes som regel, at en skægagame med ADV har et svækket immunsystem. Den kan blive negativt påvirket af tarmparasitter som coccidia, hvilket gør, at den aldrig kan tage på i vægt.
Nogle skægagamer med ADV kan opleve neurologiske symptomer som trækninger i kroppen og anfald. Den kan bøje nakken og kigge op i himlen (stjernekiggeri) på grund af det, virussen gør ved dens nervesystem. Skægagamer, der er inficeret med atadenovirus som voksne, udvikler typisk lever- og nyresygdomme, encephalitis, gastroenteritis, stomatitis og andre tilstande. Desværre bliver de fleste af disse fund først opdaget, når skægagamen dør, og der foretages en nekropsi. Mærkeligt nok viser nogle skægagamer aldrig nogen symptomer og er livslange bærere af virussen.
-
Hvordan skægagamer får atadenovirus
-
En skægagame kan hurtigt blive smittet med virusset, hvis den udsættes for afføring fra en smittebærer, håndteres af en person, der har håndteret en smittet beardie, deler bur med en smittet drage eller spiser madrester fra en smittet drage. Da virussen er ekstremt smitsom, og bærende skægagamer måske aldrig viser symptomer, er det let at tro, at en skægagame er sund, udsætte den for en anden udadtil sund skægagame, og så begynder en af skægagamerne at vise neurologiske, stjernekiggende symptomer.
