Phenobarbital er den medicin, der oftest bruges til at behandle anfald og epilepsi hos katte.1 Det er en barbituratmedicin, der virker som et antikonvulsivt middel. Som et antikonvulsivt middel bruges det til at forhindre tilbagevendende anfald. Phenobarbital virker ved at nedsætte aktiviteten i de hjerneceller (neuroner), der forårsager anfaldene.
Da det er et barbiturat, er phenobarbital et kontrolleret lægemiddel og kan kun fås på recept fra dit kæledyrs dyrlæge. Phenobarbital er dog let tilgængeligt og relativt billigt.
Dosering af phenobarbital
Det er også relativt nemt at måle niveauet af phenobarbital i din kats blod, hvilket gør det muligt at være sikker på, at dit kæledyr får den rette dosis phenobarbital. Niveauet af phenobarbital i blodet bør overvåges regelmæssigt for at sikre, at din kat får den korrekte dosis.1
Når din kat først får phenobarbital, vil du måske bemærke, at den er ukoordineret, usikker på benene eller opfører sig, som om den er lidt beruset.2 Dette er en midlertidig effekt, som normalt forsvinder, når katten vænner sig til phenobarbital-doseringen. Hvis virkningerne er drastiske, kan din dyrlæge bede dig om at nedsætte doseringen i det mindste midlertidigt.
Det er også meget vigtigt, at du aldrig glemmer en dosis. Hvis du glemmer en dosis, kan dit kæledyr få et anfald. Prøv så godt du kan at holde en regelmæssig tidsplan. Hvis du glemmer det, skal du give dosis så hurtigt som muligt. Hvis det næsten er tid til næste dosis, så spring den glemte dosis over, og fortsæt med det normale skema. Giv ikke kæledyret to doser på én gang.2
Potentielle bivirkninger
Phenobarbital kan, som al anden medicin, have nogle bivirkninger. Phenobarbital er dog generelt et rimeligt sikkert lægemiddel. Højere doser er mere tilbøjelige til at give alvorlige bivirkninger end lavere doser. Potentielle bivirkninger er nedsat koordinationsevne, sedation, sløvhed eller rastløshed.2 Disse bivirkninger er som regel midlertidige og forsvinder inden for et par uger efter, at man er begyndt at tage phenobarbital.
Længerevarende tegn omfatter øget tørst, øget urinmængde og øget appetit.2 Katte, der får phenobarbital, bør have deres vægt overvåget og bør fodres for at undgå en vægtforøgelse, der fører til fedme.
En mindre hyppig, men mere alvorlig potentiel bivirkning ved phenobarbital er leversygdom.2 Katte, der får phenobarbital, skal regelmæssigt have kontrolleret deres blod for tegn på leversygdom. Tegn på leversygdom, som du kan se derhjemme, omfatter opkastning, diarré, manglende appetit og/eller icterus (gulfarvning af tandkød og hud).3 Hvis du bemærker disse tegn hos dit kæledyr, skal du straks kontakte din dyrlæge.
Nedtrapning af phenobarbital
Hvis din kat får phenobarbital, er det vigtigt ikke at trappe ud af medicinen pludseligt. Pludselig tilbagetrækning kan forårsage en alvorlig anfaldsepisode kendt som status epilepticus.4 Grundlæggende er status epilepticus et anfald, der ikke slutter. Det er en livstruende situation, der kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp for at redde dit kæledyrs liv. Hvis phenobarbital skal seponeres, skal det ske langsomt ved gradvist at nedsætte doseringen over en periode på flere måneder.
Hvis du har mistanke om, at dit kæledyr er sygt, skal du straks ringe til din dyrlæge. Ved sundhedsrelaterede spørgsmål skal du altid kontakte din dyrlæge, da de har undersøgt dit kæledyr, kender dets sundhedshistorie og kan give de bedste anbefalinger til dit kæledyr. Artikelkilder Point Pet bruger kun kilder af høj kvalitet, herunder peer-reviewed studier, til at understøtte fakta i vores artikler. Læs vores redaktionelle proces for at lære mere om, hvordan vi faktatjekker og holder vores indhold nøjagtigt, pålideligt og troværdigt.
-
Sarah Moore, Sarah. Krampeanfald og epilepsi hos katte. Veterinærmedicin: Forskning og rapporter, 2014, s. 41. Informa UK Limited, doi:10.2147/vmrr.s62077
-
Phenobarbital. VCA Hospitaler.
-
Leversygdomme hos katte. VCA Hospitals.
-
Muñana, Karen R. Update: Seizure Management in Small Animal Practice. Veterinary Clinics Of North America: Small Animal Practice, vol 43, no. 5, 2013, pp. 1127-1147. Elsevier BV, doi:10.1016/j.cvsm.2013.04.008
