Nogle gange vil velmenende ejere af tamkaniner fortælle, at de har “sluppet en kanin fri, så den kan leve i naturen”. Denne person tror måske, at de gør det rigtige ved at slippe deres kæledyr løs, så det kan leve, “som det var meningen, det skulle leve.”Problemet med denne logik er, at tamme kaniner faktisk aldrig var beregnet til at leve i naturen. Desværre vil kaninen sandsynligvis ikke være i live ret længe.
Tamme kaniner og basale instinkter
Hvis din tamkanin slipper ud af sit bur, vil den instinktivt grave en hule ligesom sine europæiske forfædre, Oryctolagus cuniculus. Det er omtrent så langt, som en tamkanins overlevelsesevner rækker. Vigtige instinkter og fysiske egenskaber, som beskytter kaniner i naturen, er gået tabt. Tamme kaniner har ikke brug for disse færdigheder. Nogle grundlæggende instinkter er der stadig; de er byttedyr og fortsætter med at opføre sig som sådan. Men de skarpe, vilde evner, der er nødvendige for en kanins overlevelse, er blevet udvandet af generationer og generationer af domesticering.
Manglende evne til at undslippe rovdyr
En faktor, der umiddelbart virker imod tamme kaniner i naturen, er deres “menneskeskabte” pelsfarver. Kaninavlere har avlet mange farver og mønstre ind i tamme kaniners pels. Disse unaturlige farver passer ikke nødvendigvis ind i vilde og naturlige omgivelser og gør tamme kaniner til lette byttedyr. I naturen bliver disse dyr meget lette mål og vil tiltrække alle rovdyr i området, herunder høge, ræve, ugler, prærieulve, vaskebjørne og endda tamme hunde.
Nogle tamkaniner bærer deres forfædres farve, agouti (en gråbrun farve), hvilket giver dem en lille fordel i forhold til deres unaturligt farvede brødre. Selv med en mere passende camoufleret pels har den tamme variant stadig ikke de finpudsede evner til at opdage eller undslippe rovdyr, som en vild kanin har. Afhængigt af racen er tamkaniner typisk tungere end vildkaniner, hvilket gør dem langsommere til at flygte fra et rovdyr. En kælekanin kan fornemme fare, men det er ofte for sent. Selv hvis den hopper væk for at gemme sig, er den simpelthen ikke rustet til at overleve på egen hånd ret længe ad gangen. Vilde kaniner er eksperter i at finde føde i deres naturlige miljø, mens tamme kaniner ikke er det og vil have sværere ved at finde føde i naturen.
Generelt har vilde bomuldskaniner (Sylvilagus spp.) en levetid på omkring et år – muligvis tre, hvis de er meget, meget kloge. Hvis en tamkanin, der er “sat fri”, overlever i et år, skyldes det rent held. De fleste mennesker har hjertet på rette sted, men de regner ikke med disse odds, når de slipper deres kanin løs. Tamme kaniner er fortsat de sikreste, gladeste og sundeste, når de er i vores varetægt.
Hvis du har en kælekanin, som du ikke længere kan passe, er det sikreste at bortadoptere den og ikke sætte den ud i det fri. Din dyrlæge, naboer eller venner kan være behjælpelige med at finde et sikkert og lykkeligt adoptivhjem til din kælekanin.
