Hvalpe udviser typisk frygt, når de konfronteres med ukendte mennesker, dyr eller situationer. Denne normale følelse er en beskyttelsesmekanisme, der får hunden til enten at kæmpe eller flygte fra faren. Det er fælles for alle dyr (inklusive mennesker). Der er nogle ting, du kan gøre for at lindre din hvalps frygt og forhindre, at den overreagerer, når den bliver bange.
Identificer frygten
Der er næsten ubegrænsede muligheder for, at en ung hund kan blive bange eller ængstelig. Nogle er mere almindelige end andre. Alt, der ligger uden for hvalpens erfaring, opfattes typisk som en potentiel trussel, især af underdanige eller generte kæledyr. Det er nyttigt i træningsøjemed, hvis du kan identificere en specifik frygt. Nogle almindelige frygter inkluderer:
- Mærkelige lyde eller en fremmed, der nærmer sig, kan få enhver hund til at reagere, men kan være særligt skræmmende for en hvalp.
- At være alene kan udløse angst hos en hvalp.
- Hvalpe kan reagere med frygt på ukendte dyr, mødet med børn eller introduktion til babyer.
- Hvalpe kan flippe ud ved synet af mennesker, enten i uniform, med langt hår eller med hat på.
Nogle nordlige racer som siberian huskies samt større hunde som schæferhunde og labrador retrievere synes at være mere tilbøjelige til støjfobier som frygt under tordenvejr eller fyrværkeri. Og en hund, der bliver skræmt af noget bestemt i socialiseringsperioden, vil måske altid reagere på den stimulus på en skræmmende måde.
Se, hvordan hvalpen reagerer
Hvalpens reaktion på frygt afhænger af omstændighederne, og hvor selvsikker (eller ej) hvalpen er. Når muligheden er der, løber de fleste hvalpe væk eller forsøger at gemme sig for truslen. Hvalpe, der er ængstelige eller bange for at blive efterladt alene, kan forsøge at flygte ved at kradse i vinduer eller døre, græde eller hyle for at få selskab, eller endda tygge eller besørge uhensigtsmæssigt. En underdanig hund sætter sig på hug i en lav position, ruller så om på ryggen og tisser underdanigt for at dulme den opfattede trussel.
Når flugt ikke er mulig, og hvalpen føler sig trængt op i en krog eller forsvarer sin ejendom (f.eks. gården), kan resultatet være frygtinduceret aggression. Du vil måske bemærke denne reaktion hos din hvalp, når du rækker ind i dens kasse, og den knurrer og snerrer ad dig, men så bliver den venlig og glad, når den kommer ud af kassen. Hunden kan ikke flygte fra kassen, så dine hænder kan fremprovokere en reaktion af burfrygt.
Din hvalp kommunikerer sin frygt og forsøger at jage truslen væk ved at knurre, gø, hæve pandehårene og lægge ørerne fladt ned. Disse signaler skal få en angriber til at trække sig, og hvis de ikke virker, kan hunden finde på at angribe.
Reducer frygtsomhed
Den bedste måde at forebygge frygt på er at opbygge selvtillid i en tidlig alder ved at udsætte hvalpene for en række positive nye oplevelser. Hunde, der er særligt generte, kan have gavn af lydighedstræning og interaktive legesessioner. Intet opbygger hundens selvtillid som at blive rost for at gøre noget godt. Tovtrækning med et håndklæde er et godt selvtillidsboost for hunde.
Hvis du opdager, at en bestemt udløser er den eneste årsag til frygt, så prøv at fjerne den udløser. Hvis det ikke er muligt, så hjælp langsomt din hund med at blive tryg ved udløseren, og med små skridt kan frygten måske forsvinde.
Problemer og afprøvning af adfærd
Mange unge hunde har tendens til at blive sky, når de er omkring 4 til 5 måneder gamle. Omhyggelig socialisering til potentielle udløsere i denne periode kan være en hjælp. De fleste af disse frygtrelaterede adfærdsmønstre forsvinder, efterhånden som hunden modnes, får selvtillid og vænner sig til den udløsende situation. Undtagelser kan udvikle sig til problemadfærd.
At straffe hunden for frygtsom adfærd virker ikke, og i nogle tilfælde vil det eskalere adfærden og gøre den værre. En ekstremt bange hund, især en, der reagerer med aggressivitet, har brug for mere hjælp, end de fleste kæledyrsejere kan tilbyde. Kontakt en professionel dyreadfærdsbehandler for at få råd; nogle hunde kan have gavn af angstdæmpende medicin.
