Uanset om din hund bliver ældre, eller den leger lidt for hårdt og slår sig, er det svært at se den halte, mens du venter på at få den til dyrlægen. Du kan blive fristet til at give den noget fra dit eget medicinskab for at hjælpe på smerten. Du skal dog være forsigtig med at give din hund ibuprofen.
Hvad gør ibuprofen?
Ibuprofen, som er det generiske lægemiddelnavn for produkter som Advil, Nuprin og Motrin, tilhører en klasse af lægemidler, der kaldes Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs, eller NSAID’er. Inflammationsprocessen er kompleks, og inden for den producerer et enzym kaldet cyclooxygenase, eller COX, prostaglandiner, som derefter kan forårsage inflammation. NSAID virker ved at hæmme COX og derved mindske produktionen af de prostaglandiner, der forårsager betændelse. Problemet er, at der findes to forskellige COX-enzymer, COX-1 og COX-2, og ibuprofen blokerer begge uden forskel. Mens COX-2 producerer de inflammatoriske prostaglandiner, arbejder COX-1 for at opretholde normal mavesæk, blodgennemstrømning til nyrerne og endda blodpladeklumpning.
Så ibuprofen virker ikke kun til at mindske inflammation ved at blokere COX-2, det kan også reducere den beskyttende slimhinde, der beklæder maven, blodgennemstrømningen til nyrerne og kan endda øge koagulationstiden.1
Kan hunde få ibuprofen?
Mens ibuprofen er relativt sikkert for dig at tage, er der en utrolig smal sikkerhedsmargin hos hunde. Det betyder, at den mængde, en hund skal have for at være terapeutisk, ikke er så langt fra den mængde, der ville være giftig. Faktisk er den giftige dosis af ibuprofen kun ca. 1,5 gange den effektive dosis, hvis den bruges kronisk.1 Der findes veterinærspecifikke NSAID’er, som har et meget bredere terapeutisk område og derfor er meget sikrere for din hund. Dette omfatter medicin som Carprofen (Rimadyl, Novox), Meloxicam (Metacam), Deracoxib (Deramaxx) og Grapiprant (Galliprant).
Selvom du har andre NSAID’er derhjemme end ibuprofen, er det stadig en god idé at vente på at blive tilset af dyrlægen, før du giver din hund noget. At skifte fra et NSAID til et andet kræver noget, der kaldes en udvaskningsperiode. Hvis du giver din hund et NSAID hjemmefra, så den kan klare sig til sin aftale, vil din dyrlæge ikke kunne give den et veterinært NSAID før efter et par dage. Udvaskningsperioder kan variere, men generelt vil din dyrlæge vente med at starte et nyt NSAID indtil 5-7 dage efter den sidste dosis medicin derhjemme. Denne periode kan være længere, hvis din hund har symptomer som opkastning eller diarré.
Bivirkninger ved Ibuprofen
Hunde, der indtager ibuprofen, kan bryde sammen med opkast (med eller uden blod i), diarré, mørk og tjæreagtig afføring (kaldet melena, dette kan være tegn på blødning i din hunds mave-tarmkanal), sløvhed, nedsat appetit, mavesmerter, blegt eller endda gult tandkød, en stigning eller et fald i både drikkeri og vandladning, rystelser, kramper, koma og endda død. Symptomerne kan ses alt fra to til seks timer efter indtagelse. Mere alvorlige symptomer viser sig måske ikke før et par dage efter indtagelsen.
Ibuprofen-toksicitet hos hunde
Ved akut indtagelse anses den giftige dosis af ibuprofen for at være 11 mg pr. pund.1 Som tidligere nævnt kan den være så lav som 3-4 mg pr. pund, hvis den gives kronisk.
Det første niveau af toksicitet anses for at være gastrointestinal.2 Det er her, hæmningen af slimhinden i din hunds mave kommer ind i billedet. Slimen i din hunds mave beskytter slimhinden mod det utroligt sure miljø i maveindholdet. Når der er mindre slim til at beskytte den, kan slimhinden udvikle sår, som kan begynde at bløde. Dette kan forårsage både opkastning af blod og melena. Hvis et sår får lov til at udvikle sig ukontrolleret, kan det endda få mavesækken til at briste fuldstændigt, hvilket i sig selv er en livstruende nødsituation.
Det næste niveau af ibuprofen-toksicitet er relateret til din hunds nyrefunktion og kan forekomme ved lidt højere doser end det første niveau.3 Husk, at nogle prostaglandiner virker ved at fremme blodgennemstrømningen til nyrerne. Når denne blodgennemstrømning mindskes, ophobes giftstoffer, som normalt ville blive filtreret ud af nyrerne. Det kan skade nyrerne, og skaden kan være midlertidig eller permanent, afhængigt af hvor hurtigt der sættes ind med medicinsk behandling, og hvor sunde nyrerne var, før de blev beskadiget.
Det sidste niveau af ibuprofen-toksicitet er relateret til din hunds nervesystem.4 Ved meget høje doser kan ibuprofen forårsage rystelser og kramper hos hunde. Det kan endda lægge din hund i koma!
Hvad skal du gøre, hvis din hund får for meget ibuprofen?
Hvis du opdager, at din hund har fået fat i dit lager af ibuprofen, bør du søge dyrlægehjælp så hurtigt som muligt. Ikke alene kan dyrlægen fremkalde opkastning, hvis der kun er gået en time, siden din hund fik fat i medicinen, men din hunds prognose er meget bedre, hvis der søges lægehjælp tidligere end senere. Vent ikke på, at din hund får symptomer. Undgå at give din hund noget derhjemme, såsom Pepto-Bismol eller Kaopectate; nogle af formuleringerne kan indeholde salicylater, som kan interagere med ibuprofen og forårsage yderligere skade.
Behandlingen vil være baseret på, hvor meget ibuprofen din hund har fået i sig. Nogle tilfælde kan kræve indlæggelse med intravenøs væske for at støtte blodgennemstrømningen til maven og nyrerne, medicin for at beskytte din hunds mave og hyppige blodprøver af nyrefunktionen for at sikre, at din hund reagerer på behandlingen. Alvorlige tilfælde kan kræve muskelafslappende midler for at forhindre rystelser/krampeanfald og blodtransfusioner for at genopbygge ikke bare det blod, der er gået tabt fra hundens mavesår, men også for at genopbygge koagulationsfaktorer, der kan hjælpe mavesårene med at stoppe med at bløde.
Når det gælder NSAID til hunde, findes der helt sikkert varianter, som er meget sikrere end ibuprofen. Det er altid bedst at opbevare medicinen uden for hundens rækkevidde og altid spørge dyrlægen til råds, før man giver hunden sin egen medicin.